AI i organisationer


Kurset “AI i organisationer” giver den studerende en grundlæggende forståelse for og indføring i, hvordan kunstig intelligens kan bruges og påvirke både private og offentlige organisationer.


Kunstig intelligens (KI) spiller en stadig større rolle i moderne organisationer, og det er vigtigt at forstå, hvordan teknologien kan anvendes strategisk og håndteres korrekt.

På dette kursus vil deltagerne derfor lære at analysere, reflektere over og styre implementeringen af kunstig intelligens i en organisatorisk kontekst.

Kurset er ikke teknisk, men dykker derimod ned i de forskellige aspekter af kunstig intelligens i organisationer, samt relevante værktøjer og koncepter til at analysere og styre KI-projekter.

Kurset dækker både praktiske metoder og forskningsindsigter, hvor der især er vægt på at forstå den nyeste forskning på området.

Deltagerne lærer at anvende metoder til planlægning, implementering og evaluering af KI-projekter i organisatoriske miljøer. Desuden diskuterer deltagerne styrker og svagheder ved forskellige tilgange og metoder.

Gennem case-studier og diskussioner vil deltagerne analysere, hvordan KI påvirker forskellige funktioner i organisationer. Der vil også være fokus på implementeringsstrategier og forandringsledelse i forbindelse med KI-projekter.

Deltagerne vil herigennem lære at identificere udfordringer og muligheder ved implementeringen af KI og udvikle handlingsplaner til effektiv integration af teknologien i organisationer.

Der arbejdes både deskriptivt (konkurrencemæssige og ny-institutionelle forklaringer på, hvorfor KI implementeres) og normativt (de studerende kan tilegne sig redskaber og få udviklet en skitse til KI implementering i egen organisation).

Efter kurset forventes det, at den studerende vil være i stand til at:

  • Forstå grundlæggende begreber og teknikker inden for kunstig intelligens og deres anvendelse i organisationer.

  • Identificere og vurdere de organisatoriske udfordringer og muligheder ved implementeringen af kunstig intelligens.

  • Anvende strategier og metoder til implementering af kunstig intelligens i organisationer.

  • Vurdere etiske og samfundsrelaterede implikationer af kunstig intelligens i organisationer.

Undervisningen vil omfatte en blanding af oplæg fra underviserne, gruppearbejde, projektarbejde og fælles diskussioner i plenum.

Den anvendte litteratur vil blive inddraget i forhold til deltagerne egne erfaringer og problemstillinger. Der forventes derfor høj grad af aktiv deltagelse, refleksion og interaktion mellem deltagerne.

Bemærk venligst, at læsemængden kan være omfattende op til første kursusgang. 

Læs mere om kurset, lektionsplan, litteratur m.m. på siden her.

 

Et super spændende fag, hvor studerende fra et hav af forskellige brancher søger svar, metoder og inspiration, der skal sikre, at kunstig intelligens ikke kun er noget vi snakker om, men rent faktisk omsættes til værdiskabelse i en organisation.

Kursusdeltager, 2024

Dig

Der er er ingen formelle forudsætninger for kurset, men det forventes, at deltagerne opfylder adgangskravene for enkeltfag på masterniveau.

Der forventes desuden en grundlæggende forståelse for organisationer og organisationsteori.

Video: Mød underviser og hør mere om kurset

Vi kan desværre ikke vise dig denne video uden brug af cookies. Du kan acceptere cookies i venstre hjørne af siden.

Artikel: Kunstig intelligens ændrer alt og intet ved lederrollen

Datadrevne beslutninger illustreret på DR bygning facade

Generativ kunstig intelligens har åbnet for et utal af anvendelsesmuligheder, og for at udnytte potentialet skal ledere forstå både teknologiens muligheder og begrænsninger. ITU-lektor Carsten Lund Pedersen, forklarer hvad der skal til for at skabe en succesfuld AI-transformation.

”Jeg plejer at sige, at kunstig intelligens ændrer alt og intet ved lederrollen,” siger Carsten Lund Pedersen, lektor på Institut for Business IT på ITU, hvor han forsker i forretningstransformation, digital transformation og AI-transformation i organisationer. Herudover underviser han i faget ’AI i organisationer’, som både er et enkeltfag og valgfag på masteruddannelsen i it-ledelse.

Læs hele artiklen her.

Underviser: Carsten Lund Pedersen

CV

  • Lektor ved Institut for Business IT, IT-Universitetet i København (2022 - )
  • Adjunkt ved CBS (2019 - 2022)
  • Postdoc ved CBS (2016 - 2019)
  • Erhvervs-ph.d. i samarbejde med TDC A/S ved CBS (2013 - 2016)
  • Marketingassistent ved Telenor (2007 - 2010)
  • Virksomhedskonsulent ved Cybercity (2006 - 2007)

Carsten Lund Pedersen er lektor ved Institut for Business IT på IT-Universitetet i København.

Hans forskningsområde kredser især om forretningstransformation, autonomy-driven transformation, digital transformation, krisetransformation m.m.

Carsten Lund Pedersens arbejde og forskningsprojekter er bl.a. udgivet i Industrial Marketing Management, Journal of Business Research, Psychology & Marketing, MIT Sloan Management Review, og i digitale artikler i Harvard Business Review (HBR.org), MIT SMR, CMR Insights, Nature and NatureIndex m.m.

Ydermere er han medredaktør på bogen ’Big Data in Small Business: Data-Driven Growth in Small and Medium Sized Enterprises’ (Edward Elgar Publishing).

I 2016 afsluttede han sin ph.d. (en erhvervs-ph.d. i samarbejde med TDC A/S) omhandlende frontlinjemedarbejderes kollektive viden. Som led i hans ph.d. var han gæstestipendiat ved M.I.T. Sloan School of Management.

Deusden har Carsten fået overrakt priserne EliteForsk Travel Giant i 2015, DSEB Dissemination Prize i 2017 og var nomineret for DSEB Teaching Prize i 2018.

Læs mere om Carsten Lund Pedersens baggrund, forskning og udgivelser her.

Underviser: Steffen Löfvall

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet i København og CBS
  • Erhvervs-Ph.d. fra CBS & SDU
  • Cand. Merc. SOL fra CBS
  • Adjunktpædagogikum fra CBS
  • Fagansvarlig adjunktsupervisor, IT-Universitetet

Steffen Löfvall er ph.d., direktør og ekstern lektor på IT-Universitetet og CBS.

Han arbejder til dagligt med strategi- og organisationsudvikling i offentlige organisationer og private virksomheder i konsulentfirmaet cph:learning.

Steffen Löfvall underviser i strategisk ledelse på bl.a. uddannelserne Master of Public Governance og HD og er desuden en ofte anvendt foredragsholder.

Læs mere om Steffen Löfvalls baggrund, forskningsaktiviteter og erhvervssamarbejder her.


Kom godt igang: vejledning til ansøgning

Adgangskrav

For at blive optaget på et enkeltfagskursus på masterniveau skal du minimum have gennemført og bestået en mellemlang videregående uddannelse som fx én af følgende:

  • Bacheloruddannelse
  • Professionsbacheloruddannelse
  • Diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
  • HD-uddannelse
  • Udenlandsk uddannelse på samme niveau. Du har mulighed for at søge om dispensation fra det uddannelsesmæssige adgangskrav, hvis du kan dokumentere, at du har erhvervet et tilsvarende uddannelsesniveau.

2 års relevant erhvervserfaring
Efter din adgangsgivende uddannelse skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring på fuld tid (svarende til minimum 30 timer pr. uge). Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og/eller organisatoriske problemstillinger. IT-Universitetet kan ikke dispensere fra dette krav.

Den relevante erhvervserfaring kan dokumenteres på flere måder:

  • Udtalelse/erklæring fra arbejdsgiver(e) på virksomhedens officielle papir med underskrift og med angivelse af varigheden for samt en beskrivelse af den relevante beskæftigelse.
  • Alternativt kan lønsedler, der indeholder start- og slutdato, anvendes, inklusiv en kort beskrivelse af den relevante beskæftigelse.
  • Selvstændige bedes kort beskrive deres virksomhed samt dokumentere, at der de sidste to år har været aktivitet i virksomheden af en vis volumen. Dokumentationen kan eksempelvis være i form af en kopi af underskrevne kundekontrakter (med varighed), underskrevne referencer fra kunder eller kopi af årsopgørelse fra SKAT, der viser årsindkomst. Al dokumentationsmateriale behandles naturligvis fortroligt.

Sprogkrav: Dansk på A-niveau

For at blive optaget på et enkeltfagskursus under en masteruddannelse, skal du på ansøgningstidspunktet dokumentere danskkundskaber svarende til dansk gymnasialt A-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået dansk på A-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).
  • Du har bestået Studieprøven i dansk som andetsprog. Læs mere om Studieprøven - fx her hos UCplus.
  • Du er nordisk statsborger og har bestået en gymnasial eksamen eller en adgangsgivende uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.
  • Du har et andet statsborgerskab end nordisk og har bestået en adgangsgivende uddannelse eller en forudgående gymnasial uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.

Sprogkrav: Engelsk på B-niveau

For at blive optaget på et enkeltfagskursus under en masteruddannelse, skal du på ansøgningstidspunktet dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum dansk gymnasialt B-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået engelsk på B-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).
  • Du har taget en gymnasial eksamen, en professionsbacheloruddannelse eller en bacheloruddannelse gennemført på engelsk i Danmark, et andet EU-land, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Sydafrika, Australien eller New Zealand.
  • Du har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra Danmark gennemført på dansk (gælder dog ikke dansksprogede professionsbacheloruddannelser).
  • Du har taget en relevant engelsktest med en vis score. Testresultatet må højst være 2 år gammelt. Denne tidsgrænse gælder dog ikke for CPE og CAE.

Krav til engelsktest:

  • TOEFL IBT testresultat: mindst 83
  • IELTS (academic) testresultat: mindst 6.5
  • Cambridge Certificate of Proficiency in English (CPE): bestået
  • Cambridge Certificate of Advanced English (CAE): bestået

IT-Universitetets TOEFL-kode er 9015. Du skal bruge denne kode, når du tilmelder dig en TOEFL-test. Der er ingen kode for IELTS eller Cambridge.

Du opfylder også engelskkravet, hvis du har bestået engelsk på dansk gymnasialt A-niveau.

Har du en gymnasial uddannelse fra før A-, B- og C-niveau blev indført, vil IT-Universitetet beregne dit niveau ud fra bilag til Meritbekendtgørelsen.


Ansøgning om dispensation

Hvis du ikke opfylder adgangskravene på det kursus, du vil søge ind på, har du mulighed for at søge om dispensation fra disse. Når du søger ind på et kursus via ansøgningsportalen, har du mulighed for at vedlægge en dispensationsansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad du søger om dispensation fra og med hvilken begrundelse.

Hertil skal du vedlægge dokumentation for de forhold, du søger om dispensation fra. Du kan kun få dispensation, hvis IT-Universitetet ud fra en konkret vurdering skønner, at du har de nødvendige faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

For at blive optaget på et enkeltfagskursus på kandidatniveau skal du have en bestået bacheloruddannelse (fra et universitet) eller professionsbacheloruddannelse.

Læs mere om de adgangsgivende og eksamener og specifikke adgangskrav til enkeltfag for hver af ITU's seks kandidatuddannelser herunder:

Du kan inde på → kursusbeskrivelsen i Kursuskataloget se, hvilken kandidatuddannelse, det enkeltfagskursus, du søger om optagelse på, hører under.

Du har mulighed for at søge om dispensation for det uddannelsesmæssige adgangskrav, hvis du kan dokumentere, at du har erhvervet et tilsvarende uddannelsesniveau. 

Krav om engelskkundskaber

Når du søger ind på et kandidatkursus, skal du også dokumentere, at du har engelskkundskaber svarende til minimum dansk gymnasialt B-niveau med et gennemsnit på minimum 3,0 (efter 7-trinsskalaen) på én af følgende måder:

  • Du har haft engelsk på B-niveau i løbet af en gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).

  • Du har taget en gymnasial eksamen, en professionsbacheloruddannelse eller en bacheloruddannelse gennemført på engelsk i Danmark, et andet EU-land, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Sydafrika, Australien eller New Zealand.

  • Du har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra Danmark gennemført på dansk (gælder dog ikke dansksprogede professionsbacheloruddannelser). 

  • Du har taget en relevant engelsktest med en vis score. Testresultatet må højst være 2 år gammelt. Denne tidsgrænse gælder dog ikke for CPE og CAE.

 

Krav til engelsktest

  • TOEFL papirbaseret testresultat: mindst 560

  • TOEFL IBT testresultat: mindst 88

  • IELTS (academic) testresultat: mindst 6.5

  • Cambridge Certificate of Proficiency in English (CPE): bestået

  • Cambridge Certificate of Advanced English (CAE): bestået

  • IT-Universitetets TOEFL-kode er 9015. Du skal bruge denne kode, når du tilmelder dig en TOEFL-test. Der er ingen kode for IELTS eller Cambridge. 

Du opfylder også engelskkravet, hvis du har bestået engelsk på dansk gymnasialt A-niveau.

Har du en gymnasial uddannelse fra før A-, B- og C-niveau blev indført, vil IT-Universitetet beregne dit niveau ud fra bilag til Meritbekendtgørelsen.

Krav om danskkundskaber

Hvis du søger om optagelse på et enkeltfagskursus, som hører under enten MSc i Digital Innovation & Management eller MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier, skal du dokumentere dansk på A-niveau (uden karakterkrav, men bestået). Du dokumenterer dansk på A-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået dansk på A-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).

  • Du er nordisk statsborger og har bestået en gymnasial eksamen eller en adgangsgivende uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.

  • Du har et andet statsborgerskab end nordisk og har bestået en adgangsgivende uddannelse eller en forudgående gymnasial uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.

Dokumentationskrav

Når du søger om optagelse i ansøgningsportalen, skal du uploade følgende dokumentation i PDF-format:

  • Kopi af eksamensbevis for din adgangsgivende uddannelse.

  • Dokumentation for minimum engelsk på B-niveau med et gennemsnit på minimum 3,0 (ved ansøgning til enkeltfagskurser på kandidatniveau).

  • Dokumentation for opfyldelse af uddannelsesspecifikke adgangskrav (ved ansøgning til enkeltfagskurser på bachelorniveau på baggrund af gymnasial uddannelse).


Ansøgning om dispensation

Hvis du ikke opfylder adgangskravene på det kursus, du vil søge ind på, har du mulighed for at søge om dispensation fra disse. Når du søger ind på et kursus via ansøgningsportalen, har du mulighed for at vedlægge en dispensationsansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad du søger om dispensation fra og med hvilken begrundelse.

Hertil skal du vedlægge dokumentation for de forhold, du søger om dispensation fra. Du kan kun få dispensation, hvis IT-Universitetet ud fra en konkret vurdering skønner, at du har de nødvendige faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

For at blive optaget et enkeltfagskursus bachelorniveau skal du have en bestået gymnasial uddannelse eller en tilsvarende adgangsgivende udenlandsk eller international eksamen

Læs mere om de adgangsgivende eksamener og specifikke adgangskrav til enkeltfag for hver af ITUs fire bacheloruddannelser herunder:

Du kan inde på → kursusbeskrivelsen i Kursuskataloget se, hvilken bacheloruddannelse det enkeltfagskursus, du søger om optagelse på, hører under.


Ansøgning om dispensation

Hvis du ikke opfylder adgangskravene på det kursus, du vil søge ind på, har du mulighed for at søge om dispensation fra disse. Når du søger ind på et kursus via ansøgningsportalen, har du mulighed for at vedlægge en dispensationsansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad du søger om dispensation fra og med hvilken begrundelse.

Hertil skal du vedlægge dokumentation for de forhold, du søger om dispensation fra. Du kan kun få dispensation, hvis IT-Universitetet ud fra en konkret vurdering skønner, at du har de nødvendige faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Ansøgning

Du søger ind på ITU's enkeltfag via vores → online ansøgningsportal her. 

Det er godt at have al dokumentation klar, før du begynder ansøgningen. Det er dog også muligt undervejs at gemme ansøgningen som en kladde og vende tilbage til den senere. 

Husk, at når du om lidt ansøger i portalen, skal du...

  • vælge "Tomplads" som uddannelsestype, hvis du søger ind på bachelor- eller kandidatkurser
  • vælge "Enkeltfag - Diplom/Master" som uddannelsestype, hvis du søger ind på masterkurser.

Login

Når du møder systemet første gang, kan du logge ind på tre forskellige måder. Du finder hjælp til login i loginvejledningen.

Ansøgningen

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde felterne og forstå processen på ansøgningsportalen, kan du læse ansøgningsvejledningen, som gennemgår hele ansøgningsprocessen. Når du har udfyldt og indsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på den e-mail, som du er oprettet med på ansøgningsportalen.

Hvis du ikke opfylder adgangskravene på det kursus, du vil søge ind på, har du mulighed for at søge om dispensation fra disse. Når du søger ind på et kursus via ansøgningsportalen, har du mulighed for at vedlægge en dispensationsansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad du søger om dispensation fra og med hvilken begrundelse. 

Hertil skal du vedlægge dokumentation for de forhold, du søger om dispensation fra. Du kan kun få dispensation, hvis IT-Universitetet ud fra en konkret vurdering skønner, at du har de nødvendige faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Der er deltagerbetaling på alle enkeltfagskurser. Deltagerbetalingen skal være betalt, før du kan starte på kurset og deltage i undervisning og eksamen.

Fristen for rettidig betaling fremgår af fakturaen. Nogle får deres kurser helt eller delvist betalt af deres arbejdsgiver, mens andre betaler selv.

  • Pris pr. kursus á 7,5 ECTS: 10.625 kr.  
  • Pris pr. kursus á 7,5 ECTS (masterkursus m. forplejning): 12.300 kr. 
  • Pris pr. kursus á 10 ECTS: 14.170 kr. 
  • Pris pr. kursus á 15 ECTS: 21.250 kr. 

Ovenstående priser er for studerende fra EU/EØS-lande. Der gælder andre priser for studerende fra lande uden for EU/EØS. Se priserne her. 

Hvad dækker betalingen?
Betalingen dækker undervisning på det kursus, du er optaget på, samt to eksamensforsøg – en obligatorisk eksamen og eventuel reeksamen. 

Hvis du har brugt begge eksamensforsøg
Hvis du har betalt for et enkeltfag, men ikke bestået det, skal du gentilmelde dig kurset og betale for kurset en gang til. Du kan ikke deltage i undervisningen og gå til eksamen igen uden at betale igen.

Opkræves forud for hvert semester
Deltagerbetalingen bliver opkrævet forud for semesteret og er en forudsætning for, at du kan følge undervisningen og gå til eksamen. Hvis din arbejdsgiver betaler dit kursus, sender vi en faktura med frist for rettidig betaling direkte til din arbejdsgivers E-boks

Husk at give besked om dette i ansøgningsskemaet ved at oplyse CVR-nummer. Hvis din arbejdsgiver er en offentlig institution, skal du også huske at angive EAN-nummer, hvortil fakturaen vil blive sendt som et e-bilag. Hvis du selv betaler for dit kursus, sender vi fakturaen direkte til din E-boks via dit CPR-nummer. 

Hvis du søger om optagelse kort tid inden kursusstart, må du forvente en meget kort betalingsfrist. Den korte frist sikrer også, at du kan gå til første undervisningsgang samt få adgang til de IT-systemer, du skal bruge i forbindelse med dit kursus.

Refundering af deltagerbetaling og afmelding
Afmelding af kursus og refundering af deltagerbetaling inden kursusstart skal altid ske ved at sende en e-mail til ITU Efteruddannelse på efteruddannelse@itu.dk med angivelse af navn, fødselsdato og kursus. 

Refundering af deltagerbetaling efter kursusstart kan kun ske ved ganske særlige tilfælde såsom sygdom, langvarig sygdom, udstationering og lignende usædvanlige forhold. Henvendelse om refundering af deltagerbetaling efter kursusstart sendes ligeledes til ITU Efteruddannelse vedlagt dokumentation.

SVU - Statens Voksenuddannelsesstøtte
Enkeltfagsstuderende kan i særlige tilfælde få tildelt SVU, dvs. Statens Voksenuddannelsesstøtte. Det er dit eget ansvar at undersøge reglerne og ansøge om SVU. Kontakt www.svu.dk for uddybende information.

Vi har studiestart på enkeltfagskurser både forår, sommer (Summer University) og efterår:

Ultimo januar (eksamen i juni)

Primo/medio juli (eksamen i august)

Ultimo august (eksamen i januar)

Nogle kurser på særligt masterniveau kan have en senere opstart i foråret eller efteråret og forløbe fra fx april til juni eller oktober til december. 

Er du blevet optaget på et enkeltfag, vil du i umiddelbar forlængelse heraf modtage et velkomstbrev med flere informationer, der klæder dig på til at starte dine studier på IT-Universitetet. 

Forbehold
IT-Universitetet forbeholder sig ret til at justere eller aflyse planlagte kurser, kvalifikationsforløb eller masteruddannelser, hvis tilslutningen ikke er stor nok eller andre organisatoriske forhold gør sig gældende.




Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk